top of page
OM SØNDERMARKEN

Søndermarken er et privat opholdssted for voksne personer med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og drives som selvejende institution. Hos os tager indsatsen udgangspunkt i hver enkelt beboers særegne  identitet og muligheder for at indgå i det sociale fællesskab.

MÅLGRUPPEN


​Mange af vores beboere kan karakteriseres som moderat fungerende og samtidig ressourcekrævende
i svær grad. Ved indskrivningen blev flere af dem af tidligere opholdssteder betegnet som værende til fare for sig selv og deres omgivelser.

 

De psykiske komplikationer har et sådant omfang,
at flere af beboerne er blevet betegnet som uanbringelige. Alligevel har Søndermarken været
i stand til at tage imod dem og stabilisere deres adfærd med en særlig specialpædagogisk indsats. Beboerne har fået en meningsfuld og værdig tilværelse med muligheder for at udvikle sig.

 

Kommuner i hele landet visiterer til Søndermarken.

 

 

 

 

 

 

MOTION

 

Motion er en hjørnesten i Søndermarkens tilbud. Alle beboere dyrker fysisk aktivitet i en form, der er tilpasset den enkelte, tre-fire gange om ugen. De løber, cykler, går i træningscenter eller traver lange ture, og for nogle er det en stor del af deres livsindhold.

 

VORES VISIONER
 
  • Søndermarken skal være et godt sted at bo.

  • Søndermarken skal være et godt sted at arbejde.

  • Søndermarken skal være et godt sted at dyrke fritidsinteresser.

SØNDERMARKENS STYRKE
 

Søndermarken er et overskueligt miljø med relativt
få medarbejdere, og hverdagen har en fast struktur.
Det øger også beboernes ro, at aktiviteterne som regel foregår på Søndermarken, sådan at de undgår at skifte miljø.

 

Gruppen af medarbejdere er efterhånden fast sammentømrede. Hovedparten har været på Søndermarken i flere år.

 

ARBEJDE OG FRITIDSAKTIVITETER

 

Dagligdagen skal være så nær det normale som muligt, og det indebærer også at beboerne har et arbejde. Arbejdet har ganske vist en anden karakter end på det almindelige arbejdsmarked, fordi det udføres med støtte, og i næsten alle tilfælde foregår på stedet. Men beboerne skal have udfordringer at stå op til, som svarer til deres ressourcer.

BESTYRELSEN

 

 

bottom of page